REKRUTTERING

Ansæt den rigtige medarbejder fra starten og undgå dyre fejlrekrutteringer.

Find jeres perfekte match

I har behov for flere ressourcer. Eller nye kompetencer. Til at løfte de opgaver der er i vente – eller som skal få jer med ind i fremtiden.

 

Værdi for virksomheden

Når I vælger handsontops som ekstern rekrutteringspartner får I fleksibel ressource og en objektiv afdækning af hvilken faglige og personlige profil I har behov for til at løfte opgaverne i den pågældende funktion med den kultur og de værdier I står for. Imens kan I passe jeres daglige opgaver og i stedet koncentrere jer om den professionelle udvælgelse af egnede kandidater.

Hvis I selv ønsker at stå for rekrutteringen, skal I være opmærksom på følgende potentielle ’investerings-fælder’ I kan falde I:

 

Tid:

I kan bruge tid på at finde dem selv. Hvis I har den (tiden altså). Og såfremt I mener det er en god investering at bruge egne leder ressourcer dér, fordi sådan en rekruttering tager jo ikke mere tid, end I selv kan gøre det ved siden af de andre opgaver sådan én typisk har … (nej vel…?).

 

Subjektivitet:

Sandsynligheden for at I udvælger kandidater der minder om jer selv er stor. For det er trygt, og dem kan vi som regel bedst lide. I virkeligheden er det sjældent den bedste investering. For det skaber ingen fornyelse. Ingen diversitet og ingen konkurrencedygtighed hvis man vælger det man kender i forvejen. Altså med mindre det bare er hestekræfter der er brug for. For så får man bare mere af det samme. Ikke nogen udvikling og nye muligheder.

I vælger subjektivt (det kan ikke være anderledes), mens jeg vælger objektivt ud fra de ønsker og forudsætninger jeg har afdækket i den indledende fase, gennem interviews med jer.

 

Hvis I derimod ønsker fremgang og vækst så overlad processen til handsontops.

I er naturligvis en del af processen, men jeg laver det hårde arbejde, mens I tager beslutningen, og passer jeres daglige arbejde i virksomheden. Altså, det I er bedst til og ansat til ikke mindst.

 

Fejlrekrutteringer er dyre. Hvis især fase 1 og 2 i rekrutteringsprocessen er mangelfulde, risikerer I og kandidaten en fejlrekruttering. For der er en risiko for både jer som virksomhed, og for personen der ansættes hvis matchet er forkert. Både en økonomisk risiko i forhold til den tid det har taget, og de første måneder af ansættelsen med oplæring og ekstra ressourcer før vedkommende er kørt ind i opgaverne. Som så er tabt, hvis matchet er forkert, og virksomheden endnu engang skal igennem samme proces, og nu oveni købet med forsinkelse Der er en risiko i forhold til omdømmet. For virksomheden, men også for det menneske der alligevel ikke kan se sig selv i jobbet eller i den virksomhedskultur man er landet i.

Og så er der naturligvis også risikoen for, at den ekstra forsinkelse en fejlrekruttering betyder, skaber en ekstra arbejdsbyrde for dem der i den mellemliggende periode ’erstatter’ den manglende kompetence og ressource – med dertilhørende risiko for kvalitet og måske endda stress og udbrændthed.