KARRIERERÅDGIVNING

Karriererådgivning og karrierecoaching -
hvis du er
kørt træt i jobbet 

Karriererådgivning (også kaldet karrierecoaching) er for dig, der står overfor at træffe et karrierevalg og for dig, der er kørt træt i jobbet.   Vi står alle på et eller andet tidspunkt i livet og skal træffe en beslutning om karrierevalg. Men oftere og oftere bliver vi i tvivl om, hvorvidt vores indledende karrierevalg var det rette.   Du udvikles konstant. Både fagligt og personligt. De udviklinger der foregår i dit privatliv og med dig som person, hænger måske ikke længere sammen med vilkårene i dit job – og omvendt.  Hvis du står midt i en karriereforandring, eller hvis du har indset, at dit job ikke er dig, så vil du få stor gavn af karriererådgivning.  

Skal jeg skifte job??

Karriererådgivning København Sjælland Roskilde Køge

Karriererådgivning er ikke kun for ledere og direktører 

Uanset hvilken stilling du besidder nu, så kan et forløb med karriererådgivning være med til at hjælpe dig videre.  

Måske har dit arbejdsliv formet sig ud fra tilfældigheder, eller måske har du truffet en indledende karrierebeslutning, der viste sig ikke at være optimal.  

At komme fra a til b med karrieren, kan være en hård nyser, at skulle stå for selv. Især hvis du ikke helt ved, hvor du er på vej hen, eller hvad din personlige profil vil egne sig bedst til af jobtyper.  

Kørt træt i jobbet?  

Mange af os oplever før eller siden, at vi er kørt træt i jobbet. Din trivsel og arbejdsglæde kan være helt forsvundet, og det påvirker måske både dine arbejdsmæssige resultater og dit privatliv. Din karriere er en kombination af dine uddannelser og dine stillinger på arbejdsmarkedet, og der er altid plads til forandring, hvis du er kørt træt i jobbet. Karrierådgivning er midlet for at nå målet, hvis du er seriøs om at skifte karriere og se på andre muligheder.  

Hvordan foregår karriererådgivning? Og hvad får man ud af det? 

I et forløb med karriererådgivning finder vi sammen frem til, hvad der motiverer dig, og hvad der demotiverer dig. Herudfra kan vi lægge en handlingsplan og en karrierevejviser, så du kan tage hul på et nyt kapitel i dit liv. 

Et indledende forløb med karriererådgivning giver dig blandt andet svar på:

  • Hvad der motiverer og demotiverer dig i forhold til:
    • Arbejdsopgaver
    • Sammenhæng mellem dit privatliv og arbejdsliv
    • Din arbejdsrolle (er du ledertypen, vil du helst arbejde alene eller i teams osv.)

Helt grundlæggende finder du ud af, hvad du brænder for og hvilke elementer et nyt job skal indeholde.

  • Hvilke kompetencer du har (kompetenceafklaring) og hvilke stillingstyper, der matcher dine kompetencer
  • Hvordan du når dit mål (jobsøgningsstrategi, værktøjer til jobsøgning, gennemgang af CV, ansøgningsform og eventuelt oprettelse af en LinkedIn-profil)

Metoden til at afklare ovenstående er en god kombination af personlige udviklingssamtaler, personlighedstests og eventuelt en personlig profilanalyse.

Karriererådgivning med fokus på at komme videre – hurtigt og effektivt

I dag kræver det en del at blive bemærket i bunken af ansøgere. Det kan være direkte demotiverende. Gennem et forløb med karriererådgivning udarbejder vi i fællesskab en ideel jobsøgningsstrategi, og du introduceres for de mest effektive jobsøgningsværktøjer.

Det er vigtigt med en strategi, så du hele tiden kan se, at din indsats er målrettet. Det er især vigtigt, hvis du vil gerne vil have fingre i et uopslået job, som der i dag findes mange af.

1 : 1 Karrierecoaching

Hvert menneske er unikt, så hvorfor skulle dit forløb ikke også være det?

Få hjælp til at se dig selv og dine omgivelser med nye øjne. Med personlig karriererådgivning får du også redskaber, du kan tage med og bruge i din hverdag.

Personlige udviklingsforløb

Alle 1 : 1 forløb er personlige og skræddersyede til lige netop dit behov. Hvad enten du er (ejer)leder, specialist eller på anden vis har brug for et (k)ærligt skub i den rigtige retning. Jeg tager udgangspunkt i min egen hands-on erfaring som både selvstændig karriererådgiver, rekrutteringskonsulent, leder og specialist. Jeg bruger desuden intuition, nærvær og nysgerrighed til at hjælpe dig med din udvikling.

Hvert forløb består som minimum af 3 sessioner og er inkl. en unik profilanalyse, der har fokus på dine styrker og dit udviklingspotentiale.

Du kan vælge mellem forskellige forløb, læs mere herunder.

Er du ledig? Så klik her for at læse om ‘In between’ forløbene.

Karriererådgivning for ledere

Findes den fødte leder? Ja. Og Nej. Nogle mennesker har lettere ved at lede, gå forrest og være visionære end andre. Det ligger naturligt til dem. Dvs. deres potentiale for at blive leder af noget eller for nogen er tilstede, uden at det er noget, de tænker over. Helt automatisk vil de tage teten i forskellige sammenhænge, der interesserer dem.

Men en ting er at være den fødte leder. Noget andet er, om du er en god leder. For som der ligger i ordet potentiale, så skal det udløses for at man kan få gavn af det. Det kræver træning og selvindsigt. I hvert fald hvis du vil være god til ledelse.

Måske handler din selvindsigt og træning heraf om, hvordan du kommunikerer, eller hvordan du tackler bestemte medarbejdere. Måske handler det om, hvordan du sørger for at passe på dig selv, hvad angår det konstante arbejdspres eller ensomheden i lederrollen.

Karriererådgivning ledere CEO
karrierecoaching specialistforløb

Specialistforløb

Specialister er guld værd for enhver virksomhed. Interessen for at fordybe sig og forstå processer, detaljer eller viden omkring et særligt emne, er en kæmpe ressource for kollegaer såvel som ledelsen i funktionen. Især hvis du som specialist er god til at dele din specialviden.

Specialister har derfor indirekte indflydelse og magt. Men som specialist motiveres du ikke nødvendigvis af hverken indflydelse eller magt. Det kunne snarere være en motivation om at kunne få andre til at se det samme som dig. Der kan (indimellem) opstå frustrationer, der handler om mis-kommunikation, formidlingsevne, passende håndtering af den indirekte indflydelse, intern politik, eller måske noget helt andet?

Det er dig, der ved det, og dig der skal gøre det. Men jeg hjælper dig på vej med karriererådgivning.

Potentialeforløb og karrierevalg

Et potentialeforløb er til dig, der er i tvivl om, hvad du skal nu. Forløbet kredser om dit karrierevalg.

Du har i noget tid mærket, at der er mere i dig. Noget som du ikke får forløst i din nuværende situation, hvad enten det er på dit job eller i dit privatliv. Det er frustrerende at mærke, og det går ud over dit velbefindende, din motivation og dit engagement på jobbet eller derhjemme. Derfor går det også ud over dine omgivelser.

Du er nødt til at gøre noget ved det. Ellers visner du indefra, og hvem gider at omgås indtørret og indestængt energi?

Tag føringen med dit liv og din karriere – med en hjælpende hånd fra en karriererådgiver

Med mange års erfaring som karriererådgiver, rekrutteringskonsulent og erhvervscoach kan du trygt stole på, at jeg ved, hvad jeg laver. Vigtigst af alt; jeg ved, hvordan du kan komme videre i din karriere og dit liv.